GEORGIEN DAG 8

DEN GAMLE PILGRIM

GEORGIEN - PILGRIMSFÆRD

3. JUNI - 9. JUNI 2019                                                                                                  RETUR

PILGRIMSFÆRD

DAG 8

9. JUNI 2019

TBILISI

TBILISI

AFSTAND:             0 KM

AFSTAND TOTAL:     0 KM

VEJR: 25C overskyet


HØJDEMETER:  n/n m op   n/n m ned


Dagen er til oplevelse i Tbilisi, så jeg starter med at vandre til den nærmeste kirke - Sioni Church - hvor der her formiddag allerede er en messe igang, så kirken er fuldstændig fyldt med kirkegængere, der kommer og går. Jeg vandre over på den østsiden af floden og vandre op til The Holy Trinity Cathedral. Her er også en messe under forrettelse og selv om der er en stor menighed virker katedralens store skib ikke fyldt. Der er plads til 15.000 kirkegængere. På vejen retur besøger jeg den.

Religionen betyder meget for Georgierne og størstparten af Georgierne er troende og religiøse. Den georgisk ortodokse apostolske kirke har gennem tiderne haftvstor indflydelse på levevis og menneske syn. Derfor er det ikke ualmindeligt at møde mange besøgende og søgende i Georgiens mange katedraler og kirker på alle tider af dagen og ud på aftenen.

Da det religiøse betyder meget for befolkningen, er den en god regl, at man tager hensyn hertil, når man besøger helligdommene. Det betyder, at man viser respekt med ikke at fotografere bedende og i forbin-delse med messer åbenlyst og provokerende. I mange kirker må der ikke fotograferes og det håndhæves af præser, munke og nonner. Så vis respekt.


Messerne er lange og omstændige og har sin helt særlige litugi, der bestemt ikke følger den folkekirke lige. Men man kan udmærket følge med, da både Fadervor, trosbekendelsen og nadveren er en vigtig del af kirkehandlingen. Som protestant kan du ikke deltage i nadveren.

Den gamle bydel tiltrækker turisterne, da den har sin charme med gamle smukke huse, huser et univers af små forretninger, cafeer og ikke mindst de mange Sulfur Bath. Tblisi er kendt for sine sulfur varme kilder og midt i den gamle  by, kan man besøge disse svovlbade. Det er en helt særlig oplevelse, som man skal unde sig selv. Et ophold i et baderum til 1-2 personer koster under omrgenet under 100 kr. for een times ophold inkl. badetøj og håndklæder m.v. Vandet er omkring +45C og der er en svag svovllugt. Omgivelserne er rene og pæne og der er en overdådig arkitektur og udsmukning. Et spændende besøg. Går man rundt i og omkring svovbadene møder man en lille å og et smuk vandfald, som er et åndhul med cafeer og resturanter.

Tbilisis mange resturanter er en stor oplevelse, hvor man kan nye det gode Georgiske køkken, hvor friske lokale råvarer tilberedes til nogle fantastiske retter serveret med en venlig betjening, der hygger om gæsterne. Den gode mad serveres med den berømte georgiske vin.

For ikke blot har landet nogle dejlige grøntsager og fruger, Georgien er faktisk et af verdens ældste vinlande.

Måske ikke særlig kendt af os i Skandinavien, da det meste af vinen eksporteres til Rusland og nabo landene. Det er samtidig billigt at spise i Georgien, selv på de mere eksklusive spisesteder.

OM - Metekhi Saint Virgin Church - Kirken er opført på en klippe over floden Kuna på dens venstre side.

Kirken er opført i 1200 tallet og har en efter georgiske tradition for kirkebyggeri usædvanlig kuppel.

Igennem historien er kirken flere gange blevet angrebet og ødelagt og efterfølgende genopbygget eller renoveret senest i 1900 tallet.

Kong Vakhtang søgede for kirkens opførelse og der er på pladsen ud mod floden opstillet en statue af kongen til hest. Kong Vakhtang der var grundlæggeren  af Tbilisi.

Kirken har været lukket under Sovjet perioden og under kirken er opført et fængsel. I dette var Stalin iøvrigt fængs let efter det attentat han udført mod en bank.



Adresse:


Birkevej 11C, Tuse,

4300 Holbæk

Denmark


Min e-mail:


admin@abea.dk

Copyright @ All Rights Reserved