ARMENIEN DAG 4

DEN GAMLE PILGRIM

ARMENIEN - PILGRIMSFÆRD

21. SEPTEMBER - 27. SEPTEMBER 2017                                                               RETUR

PILGRIMSFÆRD

DAG 4

25. SEPTEMBER 2017

CHIVA

NORAVANK

HALIDZUR

AFSTAND:             0 KM

AFSTAND TOTAL:     0 KM

VEJR: 28C sol


HØJDEMETER:  n/n m op   n/n m ned


4. dag på vores pilgrimsfærd skal vi yderligere syd på.

Det skal erindres, at infrastrukturen i Armenien ikke har samme kvalitet som i bl.a. Danmark, hvor vores vejnet indeholder bl.a. motorveje.

Der er ikke mtorveje i Armenien og kvaliteten af bilparken og lastbilerne lader meget tilbage at ønske, hvorfor det tager længere tid at køre en bestemt distance i Armenien end i bl.a. Danmark.

På vores vej syd på - vi skal på vejen besøge et af de smukkeste klostre i Armenien - Noravank.

Men inden kommer vi forbi "Det Armenske Stonehenge" - Zorats Karer - der ligger på en højslettet med et udsyn til disse fantastiske høje bakker i Kaukasus.

Zorats Karer er en stensætning i en rundkreds, der er over 12.000 år gammel og har angiveligt været et helligt sted for datidens beboere i området.

Efter denne afstikker fortsatte vi sydpå og kørte herefter ud til Noravank for at besøge et af de smukkeste klostre med en uforlignelig beliggenhed på et repos oppe i bjergene.

Noravank er opført i en brungul sten, der giver bygningerne en forunderlig smuk farve.

Noravank er som de øvrige klostre anlagt i det 3.-4. århundrede og meget velbevaret.

Klosteret er beliggende med udsigt både til bjergtoppene og ned i dalen. Klosteret ligger i et ubeboet område og har derfor været et usædvanlig afsides, men utrolig naturskønt område.

Sidst på dagen fortsatte ned mod Iran og overnatter i en landsby med ca. 500 indbyggere i Halidzur.

For at nå dertil skal vi køre over passet Vardenyat i kote 2.345 m. Iøvrigt ligger passet på den gamle Silkevej, der i mere end 1.000 år har været handelsvej mellem Asien og Europa.

Vejen til Halidzur er meget befærdet af lastbiler fra bl.a. Iran. Nogle af disse er af ældre dato og i den her meget bakkede region giver det problemer med afvikling af trafikken, idet lastbilerne i mange tilfælde højest kan køre 10-20 km/t.

Vi overnatter på et mindre, nybygget hotel med restaurant, hvor vi både kunne spise aftensmand og næste morgen kan få morgenmad.



Adresse:


Birkevej 11C, Tuse,

4300 Holbæk

Denmark


Min e-mail:


admin@abea.dk

Copyright @ All Rights Reserved